Alternative investeringer
Sådan finder vi de bedste alternative investeringer
-
Screening af markedet
I Family Office Club er vi hele tiden på udkig efter investeringsmuligheder, der passer ind i strategien for alternative investeringer. Gennem vores familiers netværk bliver vi løbende præsenteret for investeringsmuligheder inden for alternativer. Projekternes attraktivitet vurderes og forhåndsscreenes inden de bringes videre til en grundig analyse.
-
Grundig analyse
Hvis casen virker interessant efter den indledende screening, starter vi et mere omfattende analyse- og due diligence arbejde, hvor projektets forudsætninger analyseres og vurderes. Vi har specielt fokus på de økonomiske forhold som indtjeningspotentiale, driftsomkostninger, finansiering m.m. Forholdet mellem aktivets pris og forventninger til exitmuligheder gennemgås og vurderes, herunder en dyb forståelse og kvantificering af relevante risici.
-
Due diligence
Hvis de økonomiske forudsætninger vurderes attraktive, afholdes der et møde med projektudbyderen. På mødet vurderer vi parametre som udbyderens organisation og modenhed samt kompetencer i forhold til sourcing og styring af projektet. Vi har naturligvis stort fokus på de økonomiske forhold i projektet.
-
Forhandling om Club Deals
I den sidste fase går vi ind i forhandlinger om vilkår og betingelser med projektudbyder. Idet vi er mange familier i Family Office Club, kan vi investere for betydelige beløb gennem vores ”indkøbsforening” og kan opnå bedre vilkår end ved individuel investering. Når betingelser er forhandlet på plads, udarbejdes en beskrivelse af projektet som præsenteres som en Club Deal på et af vores temaaftner – på den måde vil du som familie løbende få præsenteret spændende og alternative investeringer.
Family Office Club – sådan investerer du
Før du investerer
Den enkelte Club Deal bliver præsenteret og gennemgået på en af vores temaaftener.
Du kan selvfølgelig også booke et personligt møde, hvor vi giver dig en præsentation af de enkelte projekter.
Mødet har alene det formål, at give dig et solidt beslutningsgrundlag, og hvorvidt du ønsker at gå videre er selvfølgelig helt op til dig.
Når du investerer
Hvis du beslutter dig for at investere i et af vores projekter gør vi det let og enkelt for dig.
Vi sender dig alle nødvendige dokumenter til gennemlæsning og godkendelse og bistår gerne dine rådgivere med svar på eventuelle spørgsmål.
Herefter modtager du en officiel bekræftelse og transaktionen kan gennemføres.
Efter du har investeret
Family Office Club vil løbende informere dig om udviklingen i din investering med kvartalsvise opdateringer på dine forskellige investeringer.
Du vil også bliver inviteret til møder i investorgruppen, hvor du får mulighed for at have dialog med repræsentanter fra selskabet og give dit input og/eller bidrage med erfaringer, netværk m.m.